Digtets Ånd

Digtets Aand XII

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

 

Digtets Aand XII

To Cindy L. B.

 Envelope 12 opened February 10th

Content: 3 postcards with illustrations and short poems

Postcard 1 Sightsea during this little Hurricane of yours

Postcard 2 Build a person out of paper crawl inside and explore

Postcard 3 (Jeg vil ikke tale om det) en enkelt eksplosion udløser måneders vibrationer stemmer består af frekvenser gennem rum

The answer :     

(French and Danish versions below)              

 February 11th

 

I crawled in a person´s papers

swallowed its hurricanes

I was just there for the sightsea  

for the sake of the sight

for the sake of the sea

inside of a human being

where the frequencies are not yet

voice in the void

before this explosion

all those waves

all those vibrations

in the outer world

it is not because it is quieter down here

it is not like you can see

that it ends somewhere

you know shapes are shapes

and I will not venture to talk more about it

shapes are shapes

can ideas claim the same?

but don´t leave me in a golden spiral

you Fib

I want to grow anarchically

Fuck the formula up

Don’t hide the dirt under the carpet

I know harmony is tempting

but I’m not that kind of poem 

no no no no

 

 ----

J’ai rampé dans les papiers d’une personne

dégluti ses ouragans

j’étais seulement là pour la vue sur la mer

seulement là pour la vue

seulement là pour la mer

à l’intérieur d’un être humain

où les fréquences ne sont pas encore

voix dans le vide

avant cette explosion

toutes ces vagues

toutes ces vibrations

dans le monde au dehors

ce n’est pas que ce soit plus paisible ici

ce n’est pas comme si on pouvait voir

que cela finit quelque part

tu sais les formes sont des formes

et je ne vais pas m’aventurer à en dire plus sur le sujet

les formes sont des formes

est-ce que les idées peuvent revendiquer la même chose ?

mais ne me laisse pas dans cette spirale d’or

toi Fib´

Je veux grandir anarchiquement

fais foirer la formule

ne cache pas la crasse sous le tapis

je sais que l’harmonie est tentante

mais je ne suis pas ce genre de poème

non non non non

 

--------

Jeg har kravlet rundt i en persons papirer

jeg har opslugt dens orkaner

Jeg var der blot for havudsigten

blot der for udsigten

blot der for havet

indeni et menneske

hvor frekvenserne ikke er

stemmer i tomrummet endnu

før eksplosionen

alle de bølger

alle de vibrationer

 i den ydre verden

det er ikke fordi der er mere stille her

det er ikke som om man kan se

at det ender et sted

former er former du ved

og jeg vil ikke vove at tale mere om det

former er former

kan ideer påstå det samme?

men efterlad mig ikke i en gylden spiral

du Fib

jeg vil vokse anarkistisk

Fuck formlen

Gem ikke skidtet under tæppet

Jeg ved at harmonien er tiltrækkende

men jeg er ikke den slags digt

nej nej nej nej

 

 

Digtets Aand XI

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

Digtets Aand XI

Envelope n°11 from Mads M. opened July 2018

Contents:

1) Mads´ yellow card (Danish health insurance card)

2) an e-ticket trip summary and receipt for a trip from Denmark to Japan in March 2018

3) the business card of Yamaguchi Fukuko, owner of the Steak & House Oxon in Osaka

4) two bills for the amount of 2,820 yen

5) a patient information leaflet for the painkiller Dolol

6) a piece of paper resembling bark

7) a letter to Mads from the support center of One.com for the renewing of his hosting with the domain name madsmygind.dk

8) an essay written by a 7th grade student about things she likes and dislikes in life

 

'

 

 

The answer :

 

 

Til Mads og Maiken

CECI N’EST PAS UN HAÏKU

Not another 5-7-5

ou un Haïku qui a mal tourné / eller en haïku der kørte (gled) af sporet

 

Parfois

la vie

est un tacle glissé sous la pluie.

Et même si

la vie

est un tacle glissé sous la pluie,

et même quand

la vie

est un tacle glissé sous la pluie,

tenir.

 

Parfois

ceux que l’on aime

ne reconnaissent pas notre visage.

Et même si

ceux que l’on aime

ne reconnaissent pas notre visage,

et même quand

ceux que l’on aime

ne reconnaissent pas notre visage,

tenir.

 

C’est une question existentiellement syntaxique

                                                             syntaxiquement existentielle.

Comme

il y a

peut-être

un empire

avec d’autres signes,

un domaine

sous un autre nom

où la douleur

n’a pas d’entreprises

n’a pas de visa.

 

A-t-on pourtant jamais

fini d’être

touriste, d’être

client, d’être

patient, d’être

consommateur,

de se sentir

comme un arbre

au format papier

travesti

en arbre,

l’ombre de l’écorce de soi-même…

 

Parfois

toutefois

ceux que l’on aime

reconnaissent notre visage.

 

Parfois la vie est un tacle glissé au soleil d’après la pluie__________________

 

***** ******** *****

Nogle gange

er livet

en glidende tackling i regnen,

og selv hvis

livet

er

en glidende tackling i regnen,

og selv når

livet

er

en glidende tackling i regnen,

stå ved. (det)

 

Nogle gange

genkender dem vi elsker

ikke vores ansigt,

og selv hvis

dem vi elsker

ikke genkender vores ansigt,

og selv når

dem vi elsker

ikke genkender vores ansigt,

stå ved.(dem)

 

Det er et syntaksisk eksistentielt spørgsmål

           et eksistentielt syntaksisk spørgsmål

 

Ligesom

der findes

måske

et imperium

med andre tegn

et domæne

under et andet navn 

hvor smerten

ikke har nogle virksomheder

ikke har noget visum.

 

Er vi

dog

aldrig færdige med

at være

turist, at være

kunde, at være

patient, at være

forbruger, at føle os

som et træ

i papir format

udklædt

som et træ

barkens skygge af sig selv…

 

Nogle gange

genkender dem vi elsker

vores ansigt

trods alt.

 

Nogle gange er livet en glidende tackling i post-regn sol___________________

 

***** ******** *****

Sometimes

life

is a sliding tackle

in the rain,

and even if

life

is a sliding tackle

in the rain,

and even when

life

is a sliding tackle

in the rain,

hold on.

 

Sometimes

those we love

don’t recognize our face,

and even if

those we love

don’t recognize our face,

and even when

those we love

don’t recognize our face,

hold on.

 

It is an existential syntactic question

         a syntactically existential question

 

As

there is

maybe

an empire

with other signs

a domain

under another name

where the pain

has business

has no visa.

 

Are we

though

ever done

being

tourist, being

client, being

patient, being

consumer, feeling like

a tree

in paper format

disguised

as a tree

the shadow of the bark of ourself.

 

Sometimes

those we love

recognize our face

anyway.

 

Sometimes life is a sliding tackle in the postrain sun______________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Digtets Aand IX & X - Part II

Digtene i bloggen er skrevet af Pauline Jupin i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet ALLC#10 med temaet ÅND og er skabt ud fra elementer sendt med posten til Pauline Jupin af ALLC#10's læsere. Ved køb af ALLC#10 kan du selv få mulighed for at sende og modtage et digt.

Digtets Aand IX & X

Til Tine R. A. og Cédric E.

Envelop n°9 from Tine R. A. opened in march 2018

Contents: a photographic collage 

+

« Envelop » n°10 from Cédric E. “opened” in march 2018

Contents: 2 pieces of music “Soft” and “Warm”

https://soundcloud.com/cedric-elisabeth/soft

https://soundcloud.com/cedric-elisabeth/warm

-------

It was an accident, a coincidence, I received the pictorial landscape of Tine and soon after the musical landscapes of Cédric. Tine called her work collage, I felt like experimenting on a poem which would have the quality of a collage, would shape and be part of a collage.

I decided to play with those landscapes all together as the first pieces of this collage.

Then there was a journey for some months, a quest about specific colours, lights, warmth and softness, that those landscapes depict. 

The original collage of Tine got stolen together with my computer and the beginning of my answer during the summer.

The new quest was then marked by the idea of loss and memory of something lost and recreation.

And at the end: Does what we dream/make up have something to envy to reality?

Ce que nous rêvons/inventons a-t-il vraiment quelque chose à envier au réel ?

------- 

The answer - Part 2 of 2 : Infinite loop poem

Find it here : https://simoncacheux.com/paulinej/dk.html

Play with it to create your own sound landscape.

(Note : it doesn’t work properly with Safari, use Chrome or Firefox instead)



Credits:

Concept, poems, pictures* and videos: Pauline Jupin / Pauline Ji

*Except for the main picture starting the video: Tine Riis Andersen / @tineriisa

Music: extracts from Warm and Soft by Cédric Elisabeth

Video editing: Tine Pia Jensen / Lumuma films

A special thanks to Thi Binh Minh Cao for her help with the coding, to Simon Cacheux for hosting this piece to Ditlev for the proofreading.