Du kan ikke svigte din bedste ven og blive god til at synge samtidig
Kim Hiorthøys poetiske og humoristiske debut fra 2002 i dansk oversættelse.
Du kan ikke svigte din bedste ven og blive god til at synge samtidig er den norske multi-kunstner, Kim Hiorthøys, debut som forfatter.
Kim Hiorthøy, f. 1973, er en norsk kunstner og grafiker. Han har illustreret børnebøger af Erlend Loe og Kim Fupz Aakeson. Derudover har han arbejdet som musiker og koreograf. Du kan ikke svigte din bedste ven og bliver god til at synge samtidig er hans debut som forfatter. Bogen udkom første gang i 2002.
I 2017 debuterede Hiorthøy som filminstruktør med filmen The Rules for Everything, der blev nomineret til seks Amandapriser samme år.
Uddrag fra bogen
“Sent en eftermiddag mens jeg sad alene og lod tankerne flyve, ringede det på døren. Jeg åbnede, og der stod Henriette, hun var nøgen og så ud som om hun havde løbet. Hej, sagde jeg. Hej, sagde hun. Må jeg komme ind? Selvfølgelig, sagde jeg, har du lyst til kaffe? Jeg vil hellere kysse dig over hele kroppen, sagde hun. Det er fint med mig, sagde jeg. Kaffen kunne vi jo drikke senere. Men bagefter opdagede jeg selvfølgelig at jeg ikke havde kaffe. Det var noget jeg bare havde foreslået i en slags døs, kan man måske sige, uden at være klar over konsekvenserne. Skuffelserne, nederlagene. De vil ingen ende tage.”
Oversættelse: Rikke Oberlin Flarup & Kirsten Vestergaard Mikkelsen