Æter nr. 7 – Luftigheder [FORUDBESTIL NU, UDK. D. 28. JUNI]
Æter nr. 7 – Luftigheder [FORUDBESTIL NU, UDK. D. 28. JUNI]

Æter nr. 7 – Luftigheder [FORUDBESTIL NU, UDK. D. 28. JUNI]

Æter er en serie pamfletter, der via kunst, litteratur, samtaler, ritualer o.l. undersøger alt det, vi ikke umiddelbart kan se. Tanken bag Æter er at gøre det åndelige jordnært og tilgængeligt og at tilføje livet magi. Hver pamflet har ét fokusområde. Æter udgives af forlaget Arkiv for Detaljer.

I dette nr. undersøger Lars Emil Foder elementet luft: som vejr, som ilt, som ord, som ånd. Det gør han i en række filosofiske, poetiske og fabulerende tekster: digte, historier, vejrudsigter, etymologier, et hullet leksikon, et partitur for vinden – kort sagt: Luftigheder. Og ikke mindst en haiku-fællessang skabt med komponist Ditte Rønn. Æter nr. 7 er en genfortryllelse.   

Lars Emil Foder (f. 1980) er forfatter og musiker og uddannet i filosofi. Han har bl.a. udgivet den tværkunstneriske Natatlas, prosasamlingen Fabelagtigheder og senest de to første dele i serien Kun for idioter under navnet LEF.

Omslag & sats: Rikke Oberlin Flarup

Håndsyet i 200 eksemplarer af Malene Lerager / Co'libri Bookbinderi Cph