Æter nr. 2 – Heltindens visdom [UDSOLGT]
Æter nr. 2 – Heltindens visdom [UDSOLGT]

Æter nr. 2 – Heltindens visdom [UDSOLGT]

Litteratur, kunst og filosofi. Æter er en helt ny serie pamfletter, der via kunst, litteratur, filosofi, samtaler, ritualer o.lign. undersøger alt det, vi ikke umiddelbart kan se. Tanken bag Æter er at gøre det åndelige jordnært og tilgængeligt og at tilføje livet magi. Hver pamflet har ét fokusområde. Æter udgives 2-4 gange om året. Æter nr. 2 er støttet af Statens Kunstfond. 

I 'Æter nr. 2 – Heltindens visdom' undersøger Sofie Golodnoff heltindens rejse ved at vende kortenes trumfer på hovedet. Heltindens visdom er et essay, der stiller spørgsmål ved den klassiske fortælling om heltens rejse og beskriver, hvordan kvinder gennem tiden har måttet kæmpe for at finde plads i en verden bygget til mænd.  

Sofie Golodnoff (f. 1975) er tarotmesterinde, uddannet Cand.techn.soc., coach og forfatter til bogen Tarot – lær at tyde kortenes visdom, en modernisering af hendes fars bestseller Tarot ABC fra 1997. Nu arbejder Sofie med at bygge bro mellem den videnskabelige, metodiske og spirituelle verden.

Omslag & sats: Rikke Oberlin Flarup

Håndsyet af Luilui Books & Binding